Søren Flemming Roed Speciale Læge i almen Medicin
Frikendes for hvad må skønnes for drabsforsøg på patient 01.03.2006
A E
skal det for en god ordens skyld siges:
Nu siger jeg ikke med nærværende at ALLE
læger er skumle og utroværdige, langt de
fleste er kompetente og angret - men derfor skal vi som borger forholde
os til de
rådne æbler og få dem stillet til ansvar for forbrydelser imod den
danske civil befolkning.
D. 1/3-06 fik jeg voldsomme mavesmerter sammen med opkastninger med ca. 12 minutters mellemrum, smerterne og reaktionen var fuldstændigt identisk med, da jeg i okt. 1996 blev ramt af en bugspytkirtel infektion. For dem der ikke ved hvad det er, ( man må inden for rimelighedens grænse formode, at læge Søren Flemming Roed er én af dem ) - det gør ubeskriveligt ondt. Det føles bogstaveligt talt, som hvis man får en hånd og arm ned igennem halsen, og der tages fat om mavesækken, hvorpå der trækkes opad , og derefter slippes igen . Det er en smerteoplevelse som man aldrig glemmer, og altid vil kunne genkende.
Dette forelagde jeg for læge Søren Flemming Roed, der foreslog at det skulle behandles med sukker, salt og kogt vand. Først troede jeg egentlig, at hans tanker var andetsteds, (hvad de måske også var, og de kom aldrig tilbage), hvorfor jeg gentog min forklaring. Det imponerede ikke læge Søren Flemming Roed, der tilmed syntes, at han ville gentage sig selv, og at vejen frem var postevand, sukker & salt. Det var her vi, uden egentlig at sætte ord på det, nåede frem til at vi som samtalen forløb, ikke havde mere at tilbyde hinanden.
Læge Søren Flemming Roed tastede mit cpr. nr. ind og sendte sygesikringen en regning, for hvad der efter al sandsynlighed må kunne formodes, at være den mest inkompetente gang sludder, der nogensinde er nogen der har fået gage for at lukke ud!
Der var tre afgørende problemer med læge Søren Flemming Roed’s behandlingsforslag:
For det første var mine opkastninger så regelmæssige, at indtagelse af postevand med sukker og salt reelt kun var en symbolsk handling, for hvad der kom ned, kom retur ca. 10 - 12 minutter efter. På den anden side er det meget rart at have noget at kaste op af når man skal kaste op. Det er lidt mildere end når maven i kramper, kæmper med at få nogle dråber slim op fra en tom mave.
For det andet var der intet bud på afhjælpe de agoni lignende smerter, der var forbundet med infektionen. Folk med en kronisk inficeret bugspytkirtel plejer f.eks. at få en smertestillende sprøjte.
For det tredie var læge Søren Flemming Roed helt resistent og upåvirket af min formulering om bugspytkirtel infektion. Han afskrev det som en maveforkølelse der bare gik i sig selv, hvilket har den fordel at så har han da sagt noget, og skal derfor ikke foretage sig yderlige. Symptomerne kan indikere mange ting så som mavesår, tarmslyng, bugspytkirtel infektion, blindtarmsbetændelse osv. osv., men alt det kan kun formodes, med den ærgerlige omkostning for en læge som Søren Flemming Roed, at læger rent faktisk skal gøre noget for at hjælpe patienten. Det er spildt tid og spildte kræfter, når man alternativt kan rable noget af sig om postevand, sukker og salt, med fare for at gå "kloge koner" & bibelske heksedoktorer i bedene.
Det skal siges til læge Søren Flemming Roed’s ros, at han aldrig har benægtet eller bekræftet, at jeg forklarede ham at jeg havde en symptomer som på en inficeret bugspyt kirtel. Sådan set er læge Søren Flemming Roed et på mange måder spændende menneske.
Han snakker om alt muligt der ikke har med den aktuelle sag at gøre. Det man må sige om læge Søren Flemming Roed er, at han er fuldstændig ubrugelig som læge, men han er faktisk god til at passe på sig selv. Det er da godt for ham, for er der én der har brug for det, så er det ham selv. Læs ”Svar på klage fra Søren Flemming Roed juni 2006”, der bliver det ikke nævnt med ét ord.
Søren Flemming Roed har meget svært med at holde sig til sagen. Det er som om han ikke er helt til stede, hverken når han udfører sin lægegerning eller korresponderer med Patientklagenævnet. Han har kun løjet om én enkelt ting og det var da han sagde, at han havde sagt jeg skulle ringe igen, hvis der ikke var nogen bedring. Det er slet og ret løgn, men det er standard, at hvad læger siger betragtes som sandt, hvis der er modstridende oplysninger i forholdet mellem patient og læge. Læs længere nede på siden om ”Råd og vejledning til dig før du kontakter læge, foretager klage etc.”
Dagen efter fik jeg fat i en rigtig læge, der var på min bopæl 8 minutter efter jeg havde ringet. Hun ville have mig indlagt med det samme og det blev jeg. Jeg var indlagt i ca. 12 dage, hvor der blev målt forhøjet bugspytkirteltal ( som jeg havde sagt ), og der blev fundet en byld på tarmen indeholdende 25 ml., se ”Journal Hvidovre svar på div. undersøgelser marts 2006” side 3.
Det fremgår ikke af Google hvor Søren Flemming Roed til daglig svæver over vandene og hærger, men i 2006 var han tilknyttet Kbh’s Lægevagt. Mit råd er, at du skal spørge hvem du taler med, hvis du ringer til Lægevagten, ( du skal ikke give dit cpr. nr. før ). Hvis du får Søren Flemming Roed i røret så læg på og ring op igen.
Det erkendes fra alle parter, at jeg har beskrevet mine smerter som bugspytkirtel infektion på nær Søren Flemming Roed, der ikke kommenterer det, men det erkendes ikke, at f.eks. de smerter der er forbundet med det, kan afhjælpes med Søren Flemming Roed’s sludder om, at postevand sukker og salt godkendes som saglig behandling. Hvis det i virkeligheden skulle være så godt, så er det mig en gåde at de under hospitalsindlæggelsen i forlængelse af dette, ikke forsøgte at drukne mig i postevand tilsat sukker og salt. Det skete ikke én eneste gang på Hvidovre Hospital, eo ipso det er nonsens. Situationen var da det blev foreslået, på grund af de regelmæssige opkastninger.
Det er betænkeligt, at patienklagenævn samt embedslæge har det som regel hvis der modstridende oplysninger fra patient og læge, at så har lægen ret hvad enten han har det eller ej.
Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, fordi m.h.t. klager er det at tage en kamp op der på forhånd er tabt, med mindre du er født ind i kongehuset, er politiker, jurist, kendt journalist eller selv er læge. På den måde adskiller Danmark sig ikke væsentligt fra alverdens bananrepublikker, men jeg tror på, at man som borger i et demokratisk samfund som vort, har pligt til at kæmpe for retfærdigheden i det omfang man evner det, når en borger bliver mishandlet af en offentlig person, som en læge nu en gang er. Så skal man svare igen, lige som en lille del af den danske befolkning (ca. 1 %) kæmpede imod den nazistiske besættelsesmagt fra april 1940 til Maj 1945. Selv om kampene ikke kan vindes, fordi der i behandlings systemet er indbygget den dynamik, at nok er sundhedssektoren åben for kritik, men den er stort set resistent over for konsekvensen af fejl og mangler ( med nogle få undtagelser beskrevet længer nede ). Men det er først, når borgerne i et retssamfund holder op med at kæmpe for retfærdighed og sandhed, at vi som borgere har tabt. Det mener jeg ikke er et nederlag vi har råd til at betale, fordi det dybest set handler om vor egen værdighed og vedligeholdelse af det samfund, der skal gives i arv til kommende generationer.
Modstand imod fortræd er, hvor symbolsk den end måtte være, med til at sætte en standard for hvad vi som mennesker finder os i. Vores værdighed er den fakkel vi skal give videre til børnene i det samfund vi lever i.
På en side som denne kan jeg/hvem som helst skrive hvad de vil ( så længe det er sandt ), og det er ad den vej borgerne imellem frit kan hjælpe hinanden til at få oplysninger, der før internettet var utopiske at forestille sig, ville komme dem til gode. Det er sandt, hvad en læge som Søren Flemming Roed har fribillet til at gøre, og ikke mindst undlade at gøre med Patientklagenævnet, Embedslægen osv., men borgerne har ytringsfriheden, hvor lægen er bundet af sin tasvhedspligt.
Det er også værd at bemærke at i København er det ikke den læge man ringer til der køre på sygebesøg hvis det skønnes nødvendigt - hvad i praksis betyder at den læge der har telefon konsultation kun for 37 kr. og 26 ører hvis han eller hun sender en vagtlæge ud til patienten, hvorimod hvis henvendelsen afklares pr. telefon er honoraret 86 kr. og 17 ører: dokumentation som pdf HER
Før du kontakter lægevagten skal du, hvis du ikke allerede har
det, få en af de nye mobiltelefoner hvor du kan optage samtalen og
lagre den på mobilen. Optag samtalen og gem den til du endelig føler
dig ordentligt behandlet. Hvis du bliver det med det samme, så er det
bare at slette den. Hvis ikke så kan det være det der gør forskellen i
påstand mod påstand sager, hvor lægen som det er nu pr. definition har
ret, om han/hun så har det eller ej.
(opdatering: der har siden overstående blev skrevet blevet vedtaget at
alle samtaler imellem lægevagt og patient skal optages - om det
fungerer i praksis skal jeg ikke kunne sige)
Forholdet er bl.a. beskrevet (klik) HER
- hvor en lille dreng døde angiveligt p.g.a. mangelfuld behandling -
til trods for kontakt med 11 læger (Kilde: Berlingske tidenede)
Hvilke sager kan du vinde:
Ellers glem det, hvis du forventer at få medhold. Men som jeg har skrevet foroven under emnet "Hvorfor en side som denne ?",så er der kampe i livet der skal tages, fordi de dybest set er forankret i vores egen værdighed og det skal man værne om.
For det andet skal lægen bruge en del ulønnet tid på at forsvare sig selv, hvilket der i bedste fald kan motivere lægen til at behandle patienten korrekt og med værdighed ( på sigt ).
Sidst men ikke mindst, så er foreninger og personer som Embedslægen og Patientklagenævnet næppe mere kollegiale, end hvis der kommer påfaldende mange klager over den samme læge , så må den kollegiale adfærd med tiden vige for sandheden og retfærdigheden.
Patientklagenævnet kan du finde på deres hjemme side. Du kan endvidere få gratis juridisk bistand ved se på hjemmesiden. Der er på hospitalerne ofte tilknyttet, jeg mener det hedder en patientrådgiver. Det var en sådan dame ansat på Hvidovre, der hjalp mig meget.
Sidst men ikke mindst så kan du sende din sag til mig chokmah7@gmail.com og jeg vil måske ligge den på hjemmesiden - skal læge nævnes ved navn, så skal du sende dokumentasion med d.v.s. kopi af journaler epikrise o.s.v.
Når alt dette er sagt og skrevet, så skal det for en god ordens skyld understreges, at langt de fleste læger er rigtig gode. Patientklagenævnet er helt igennem reelle, når det kommer til råd, vejledning, fremskaffelse og videresendelse af arkiverede dokumenter.
( jeg har fjernet noget af der ikke har med aktuelt sygdomsforløb at gøre )
Nu skal alle samtaler i mellem lægevagt og patient optages og gemmes, man må gå ud fra problemet er endeligt blevet erkendt og det er nu ikke længer muligt at læger kan dække over hinanden, da fakta endeligt kan rekvireres - som de rent faktisk er.
