Den svære Kærlighed

jeg kan ikke sove mit hjerte banker kold sveden løber ned af mig har diare mine muskler trækker sig sammen i kramper , jeg er noget så forelsket ..

Fundere over min beklædning og udsende i almindelighed jeg er 10 minutter fra at være Thomas Mann s ..Gustav von Aschenbach .. er eller til dagligt en ganske almindelig FTW , der møder verden i et par slidte sandaler og en morgen kåbe af ældre dato , er ikke utilbøjelig i mine harmoniske øjeblikke at mener folk der mener det ydre er af betydning , dybest set lider af en indre fattigdom de af den vej kompensere for – men er nu stadigt bonderøv nok til at det er ok for kvinder da vi mænd nu en gang ikke begriber dem.

Da jeg var en ung mand omklamrede min indre Libertiner dipasanomiens mindre delikate natur – jeg har set byer i brand og masse opløsning under delir tremens der er ikke en afkrog af frygt og indre rædsel som jeg ikke har set ligesom med den store kærlighed

udspreder rædsæer og gemenheder :

And I can feel one of my turns coming on.
I feel cold as a razor blade,
Tight as a tourniquet,
Dry as a funeral drum.

Run to the bedroom,
In the suitcase on the left
You'll find my favorite axe.
Don't look so frightened
This is just a passing phase,
One of my bad days. *1

ser andre mænd tage den plads jeg så hjerteligt vil erobre mit bedste bud er de fleste om nogen af dem slet ikke findes , men jeg er frisk 24 timer i døgnet kæmper jeg gerne imod begivenheder der ikke er fundet sted , det er ellers en af mine store styrker jeg ikke behøves virkeligheden skal være virkelig for den fungere for mig ..

Har en længer samtale med min lampeskærm jeg forklare jeg er korsrider og hun er mit Jerusalem
og jeg vil dræbe hvem som helst der vanhelligere hende siger jeg og gestikulere til lampeskærmen
der til herrens pris ikke svare igen , den store kærlighed ...ja den store kærlighed.
Kværulere lystigt vider med min indre idiot forklare at for hende kan man dræbe , bevares der er et helt igennem urimeligt lovindgreb
imod det men til det er der 2 ting at sige for det første kender dem der har lavet loven ikke hende og når alt kommer til alt så er loven for de svage og dem uden vilje.
Til sidst kolapser jeg under byrden af mine egen tanker

Behind paranoid eyes. ...
The pie in the sky turned out to be miles too high.
And you hide, hide, hide,
Behind brown and mild eyes. *2

driver ud på melanekoloniens åbne hav
mærker det klamme nærvær slå sine arme omkring mig
utåleligheden ved det hele for mig til at gå i seng med en temlig skarp kniv
tænker døden trods alt ikke er det værste man har ..

Thought I oughta bare my naked feelings,
Thought I oughta tear the curtain down.
I held the blade in trembling hands
Prepared to make it but just then the phone rang
I never had the nerve to make the final cut*3

som jeg er parat til at møde min skaber og min skæbnes endeligt ringer telefonen
det er hende jeg siger HEJ og hun fortæller om noget fodtøj et par indkøb og andre hverdags ting
det er som at høre engle synge og livets mening vender tilbage 500 kg letter fra mine tankers åg
og som jeg svæver op af fornemmer jeg mine refleksion på vej op hun skal noget jeg er ikke helt med på hvad men siger farvel jeg ringer i morgen – mærker en befriende træthed vælte ind over mig og jeg sover 10 timer i træk

And I put out my hand just to touch your soft hair
To make sure in the darkness that you were still there*4

Til min ven skepZis