De sidste øjeblikke


ringede til hende

det var ham der tog røret

det havde jeg ikke lige regnet

med ....


budbringeren ...af

mine sidste øjeblikke


stemmen snakker jeg bliver mindre

forsvinder ind i øjeblikket

mærker dørene bevæge sig i vinden

og vinduerne falder ud af mit hjem


kravler fra det ene øjeblik til det andet

og forbindelsen bliver afbrudt


sammenbruddets fager verden

de sidste øjeblikke

som afgrunden åbner sig

jeg bliver mindre forsvinder

brænder op i mørket


fryser

sveder

mit hjerte banker

kan dårligt få vejret


mærker jeg bliver suget ind

i afgrunden ..

falder

og falder .


angsten er overvældende

håbløsheden enorm


hundene gør

nogen eller nogen falder ned

lader fingeren glide hænd over min puls

kan mærke hjertet hammere afsted

til reminencen af hans stemme ..

budbringeren af destruktion


kan mærke min helt private død

cirkler omkring mig

mister kontrollen - er det nu ?

bedre ind det her ...


en gang sværgede jeg ikke bare ville

lade tingen gå forbi - på vej hjem.


han lukke døren til min forstand

og vandvidet blomstre op -

lyset gør mig skør

lydene driver mig til vanvid


agonien svæver hænd og sætter sig på

begge min skuldre ..


tænker ok - ok ..da.

Min sidste fredag i marts