Dem der elsker dem der ikke elsker dem der ...?

Det synes som en naturgiven lov at tiltrægges af dem der
strengt taget godt kan undvære en ..
tilsvarende findes man selv den samme måben over
dem det falder naturligt at elske en selv fordi man
nu ikke lige elsker dem ...

igennem parader af høflighed
bliver bolden kastede frem og tilbage
til der kommer en naturlig taber  
i samhørigheden i mellem dem af os der
hader os selv.

I nogen timer måske dage med års mellem rum
glemmer de elskedende at de hader sig selv
det er lige præcis de øjeblikke der holder forstanden
fra at kollapse under byrden ved sin egen kvalme
at være 2 der for en kort bemærkning
lader bolden falde spillet stoppe og kvalmen forsvinder
for en kort bemærkning være guder og engel i livet

der er ikke mange af dem - disse øjeblikke - men det er dem der bære
alt det andet.